Aktører

Fonden Thyborøn samler alle sine aktører i et aktørråd, som mødes minimum to gange om året og derudover inddrages løbende til sparring og udvikling.

Fonden arbejder målrettet på at binde aktørerne sammen i forpligtende partnerskaber, og ligeledes at fondens tiltag har en afsmittende effekt på hele Thyborøn.

De Røde Huse

De Røde Huse – dengang

De Røde Huse er opført i perioden mellem 1930 til 1945. Husene er opført som arbejdshuse for arbejdet i forbindelse med kystsikring.

Husene fungerede både som værksteder for støbning af elementer til høfdebyggeriet, og som remise til togene. Det omfattende togskinnesystem, som transporterede materiale fra husene via diget ud til kysten, har givet anlægget dets tydelige retning, i en lige akse mellem havet og havnen.

Aksen angiver den gamle Arbejdsgade, som husene flankerer parallelt, der har fungeret som hovedåre i skinnesystemet.

Husene fortæller historien om kampen mod havet, og hvordan man allerede for små hundrede år siden, brugte store ressourcer på at sikre kystlinjen. I dag hvor kysteroderingen er tiltagende, er emnet mere aktuelt en nogensinde.

De Røde Huse – i dag

De Røde Huse består i dag af 8 enkeltstående træhuse. Husene er alle i 2023 nænsomt blevet renoveret med respekt for historien og samtidigt ønsket om at fremtidssikre husene.

Fonden Thyborøn udlejer De Røde Huse til aktører, der ønsker at skabe autentiske oplevelser og aktiviteter i husene for både lokale og turister der finder vej til Thyborøn.

Oversigt over De Røde Huse

De Røde Huse 1

Tidligere tømrerlade, som nu er lagerrum for De Røde Huses aktører, offentlige toiletter og udlejningslokale på vej til 2025 – ca. 70 kvadratmeter.

De Røde Huse 2

Hjemadresse for Fonden Thyborøn, hvor der i dag er kontor og mødelokale.  Der er udlejningslokale på vej til 2025 – ca. 120 m2.

De Røde Huse 3

Hornvarefabrikken rummer 200 års historie præget af husflid i Nees’ hedeegne, økonomiske kriser, en verdenskrig, arbejdsulykker, en visionær iværksætter og store ambitioner.

Læs mere her.

De Røde Huse 4

Her finder du Thyborøn Surf Bar, hvor lyspærer dingler fra loftet og farverige surfbrætter hænger på væggene. Baren bliver fyldt med alle slags gæster: lokale, turister, unge og ældre, der bare nyder at være sammen.

Læs mere her.

De Røde Huse 5

I Hus nr. 5 finder du hygge og afslapning i en uformel atmosfære. Menukortet byder på lækre retter til overkommelige priser. Du kan også nyde en kop kaffe og en gang brætspil.

Læs mere her.

 

De Røde Huse 6

Clubben Streetfood er et hyggeligt og uformelt mødested, hvor du blandt andet kan nyde en kop god barista-kaffe, gourmet-is fra Kastberg eller Hansen, økologiske pizzaer fra Oles Gård og et utal af lækre drikkevarer.

Læs mere her.

De Røde Huse 8

Omtrent halvdelen af Geopark Vestjylland ligger på havet, hvor geosites som Jyske Rev er svære at vise frem. Derfor formidles dette i spændende udstillinger i De Røde Huse.

Læs mere her.

De Røde Huse 10

Dette hus tilhører også Geopark Vestjylland, og skal lige ligesom Hus nr. 8 være med til at formidle særlige geosites gennem forskellige udstillinger.

Læs mere her.

 

Andre aktører i Thyborøn i samarbejde med Fonden:

Sneglehuset

Sneglehuset

Langt ude vestpå i Thyborøn, hvor fjord og hav mødes, ligger Sneglehuset – et unikt hus dekoreret med tusindvis af skaller, muslinger og konkylier, skabt af én mand gennem et helt liv.

Indenfor finder du en imponerende samling af snegle, muslinger, konkylier og flaskeskibe fra hele verden samt spændende fund fra lokale fiskeres net – alt fra havskildpaddeskjold til store ravklumper.

Læs mere om Sneglehuset her.

Jyllands

Akvariet

JyllandsAkvariet

Hos JyllandsAkvariet venter oplevelser for hele familien! Tør du holde en krabbe i hånden, klappe en haj eller stryge en rokke over ryggen? Her kan I komme helt tæt på havets fascinerende liv og nyde aktiviteter, der begejstrer både børn og voksne.

Læs mere om JyllandsAkvariet her.

Vinterbaderne

Vinterbaderne

Vinterbaderne er en forening i Thyborøn, der driver Æ’ Sauna på Thyborøn Strand. Saunaen er som udgangspunkt åben året rundt, hvor alle praktiske elementer bliver administreret i foreningens Facebook-gruppe.

Læs mere om Vinterbaderne i Thyborøn her.

Maxitours

Maxitours

Råhygge, en masse grin, røverhistorier og et par sandfærdigheder i den indbyggede højttaler i pollehjelmen. I en by der lugter af æ haw, af fisk og masser af penge og tilsat egnsretten ”dabs med pils” – det er Maxi-guide i Thyborøn.

Læs mere om Maxitours her.

Sea War Museum

Sea War Museum

Sea War Museum er Danmarks eneste museum dedikeret til international historie. Her er fokus på Første Verdenskrig i Nordsøen, med særlig vægt på Jyllandsslaget – verdenshistoriens største søslag – som fandt sted ud for den jyske vestkyst i 1916.

Læs mere Sea War Museum her.

Restaurant Mallemukken

 

Restaurant Mallemukken

Restauranten Mallemukken i Thyborøn er kendt for sine historiske rødder og familievenlige atmosfære.

De ikoniske både med bunden i vejret ved indgangen gør den svær at overse – og alene det er et besøg værd. Her serveres lækre retter med fokus på smag og lokale råvarer af højeste kvalitet fra Vestjylland.

Læs mere om Restaurant Mallemukken her.